STADIG UNG…


Thomas P. – stadig ung og livskraftig

”… de unge er i dag i alt for høj grad optaget af pjat og overfladiske interesser. De formår ikke at samle sig om en opgave og har slet ikke sans for målbevidst arbejde, som simpelthen var en nødvendighed, dengang vi var unge. De er sjuskede, uordentlige og viser en respektløshed overfor den ældre generation, som vi andre aldrig ville vove at antyde.” Sokrates

Jeg mødte første gang Thomas P. Hejles Ungdomshus gennem Bjørn Moe. Som ungdoms- og fritidsklubmedarbejder i 1970 var jeg på weekendtur med Højkær Ungdoms-, fritidsog børneklub i en hytte ved Buresøen. Klubbernes leder – Jørgen Moe – manglede personale og havde indkaldt en lidt ældre herre med gråt skæg, cigar og et hyggeligt smil. Jeg forstod siden, at den ældre herre var Bjørn Moe, lederen af TPHU og identisk med manden med den sorte bog, som i min skoletid indledte de teaterforestillinger, vi meldte os til gennem skolen.

Om aftenen – eller var det om natten, da der endelig herskede “ro i lejren” – nød vi en kop te og talte om dagens hændelser. Bjørn Moe fortalte, at under turen gennem skoven ned til søen, havde en af ungerne sagt: “Nøj, det ser sgu’ ud ligesom i Tarzanfilmene”.

Som studerende mødte jeg i 1984 Bjørn Moe på N. Zahles Seminarium. Jeg spurgte, om det dér TPHU kunne noget med bordtennis. Svaret var “mon ikke”, og min 10-årige søn blev meldt ind i Thomas P. dagen efter. Dette er efterhånden blevet til et 13-årigt samarbejde. Min søn har efter mange gode bordtennis- og kluboplevelser forladt klubben, men jeg er blevet hængende.

Thomas P. Hejles Ungdomshus er en underlig størrelse. Fritidsklub, ungdomsklub, fritidshjem med tre afdelinger, ejer af flere feriekolonier samt ejendomsadministration. Alt sammen med det ene formål at bidrage til en forbedring af børn og unges leve- og opvækstvilkår.

Ideen om at iværksætte aktiviteter for unge i deres fritid går tilbage til undervisningsminister Jørgen Jørgensen, som i 1939 nedsatte en kommission, der skulle komme med forslag til aktiviteter, der ville bidrage til – at unge kommer i forbindelse med det almene, – at unge interesserer sig for samfundsspørgsmål, – at unge får forståelse for frihedens indhold og værdi, – at unge lærer samfundssind og udvikler sig til aktive og medbestemmende borgere.

Det lyder måske nok lidt “højtravende”, men meningen er god nok. Af sund og oprigtig interesse for de unges liv og udvikling skal de unge have mulighed for at være sammen med voksne, som viser interesse for dem og søger at forstå dem med udgangspunkt i deres eget liv.

Kommissionens arbejdede resulterede bl.a. i “Lov af 4. juli 1942 om ungdomsskoler for ufaglært ungdom”, men der blev ikke skabt lovhjemmel for støtte til ungdomsklubberne hverken med denne lov eller med de andre love, der blev vedtaget i 1942 og som rettede sig mod de unges “opdragelse og uddannelse”. I 1946 blev der i tilknytning til loven af 1942 om ungdomsskoler for ufaglært ungdom, indført en adgang til at oprette klubber for ungdomsskolens elever. I 1954 blev der ved lov af 11. juni om ungdomsundervisning mv. givet mulighed for at yde tilskud også til klubber, der var åbne for alle unge. Samtidig havde der faktisk siden 1933 været en adgang til at give tilskud til klubber for unge mellem 14 og 18 år efter reglerne i forsorgsloven om tilskud til institutioner for forebyggende børneforsorg (vuggestuer, børnehaver og fritidshjem).

Under krigen nedsatte “Danske Kvinders Samfundstjeneste” i samarbejde med “Dansk Ungdomssamvirke” et udvalg. De kaldte udvalget “Kommission til Oprettelse af Fritidsklubber i Danmark”. Hal Koch, professor og socialdemokrat, blev udvalgets formand. Udvalgets arbejde, lobbyisme og sund interesse for de unges opdragelse og uddannelse, resulterede i en lov – vedtaget i 1945 – om ændring i forsorgslovens regler. Loven åbnede mulighed for ikke bare tilskud, men dækning af de fleste faktiske udgifter.

Nu var de økonomiske rammer lagt i faste rammer og vilkårene for vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og klubber væsentligt forbedret til gavn for børn, unge og Danmark. Nu er det jo sådan, at over 4-6 år skifter en ungdomsgeneration karakter på mange måder. Derfor må klubvirksomhed, for at virke tiltrækkende på de unge, hele tiden være moderne. Dette lykkes ganske godt i Thomas P.

Fra midten af 80’erne lagde Thomas P. ører, vægge og gulve til hiphop-kulturens indtog i Danmark. “Bottom to Top Whole Car Wild Style Graffiti”, “breakdance”, “scratching” og “human beatbox”, siden fulgt op af skateboard-rampe, hoppepude, nybyggervirksomhed i Gedesby, “wildlife-aktiviteter” med bl.a. vandski og nu i front med klatring.

Jeg synes, det er imponerende, at en 50-årig gammel herre som Thomas P. Hejles Ungdomshus stadig formår at være “ung med de unge” og “på forkant” med udviklingen i ungdomsgenerationen. Og jeg synes, det er flot, smukt og værdigt, at en flok “hatteherrers” uegennyttige initiativ i 1948, gennem kommunale tilskud til driftsoverenskomster, stadig kan bidrage til børnenes og de unges opdragelse til aktive og medbestemmende borgere, forøge deres livsindhold og give dem sunde oplevelser.

Til lykke til København, til lykke til Ungdomshuset, til lykke til børnene og de unge og til lykke til det personale, som dygtigt, målrettet og engageret arbejder for, at Thomas P. Hejles ideer stadig lever.

Tombenda
TOM BENDA.
Forældrevalgt medlem af bestyrelsen for fritids- og ungdomsklubben fra 1985 til 1988.
Udpeget af borgerrepræsentationen til Ungdomshusets bestyrelse fra 1994.